I nat blev det til sejr og andenplads for de to danskejede travere, Global Believer og Epos Østervang på Yonkers Raceway.

112.800 dollars – eller 775.000 kroner og 65.530 dollars – eller 450.000 kroner.
Så meget har de to danskejede travere, der ejes af Kasper Foget og Co. i år tjent i starter i USA.
Epos Østervang, der i nat blev nummer to for 10. gang i år, er topscoren med 112.800 dollars hentet i 22 starter, mens Global Believer har tjent 65.530 dollars i 10 starter, der er resulteret i 7 sejre.
Global Believer vandt i nat på Yonkers i 1.12.6a/1609 m og fik 13.500 dollars sejren, mens Epos Østervang, der igen var ude i et claimingrace (salgsløb) blev nummer to i 1.12.7 og fik 5.000 dollars i præmie.
Begge heste, der trænes af Per Engblom, havde Jason Bartlett i sulkyen.