TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Succes for norsk auktion

af | Nyheder

Pengene sad løst i aftes, hvor norsk travsport afviklede deres Derby-auktion. Gennemsnitsprisen for solgte varmblodstravere blev 113.694 kroner og den dyreste hest blev solgt for 550.000 kroner!

Den reklame som norske travere som Support Justice og Papagayo E har lavet i international travsport inden for de sidste par år har givet haft en afsmittende virkning på fredagens auktionsresultat.

At samtidig der er investeret i bedre hoppemateriale og brugt internationale tophingste er en anden betydelig faktor.

Magic Tile - hingst ved Cantab Hall

Magic Tile – hingst ved Cantab Hall

Cantab Hall-sønnen Magic Tile blev solgt for rekordprisen 550.000 korner til træner Geir Kihle.

Han måtte dyste med Bo Westergaard om den lækre hingsteplag, men kunne trækker sig sejrrig ud af duellen.

Magic Tile har en klassisk norsk moderlinje med flere klassiske vindere. Hans moder, High Eleven L (SJs Photo) satte rekord 1.13.7 og tjente 600.313 kroner. Hendes halvsøster First Eleven L (Coktail Jet) vandt såvel Kriterium og Oaks, og tjente over 1 million kroner. Moderen til til, Fight Eleven L (Lindys Crown) vandt også Kriterium og Oaks og hendes moder Nevele Now er nok en af de bedste avlshopper, der har været Norge nogensinde.

Nevele Now er også moder til Derbyvinderen Won Eleven L (Ideal du Gazeau), der i sin tur er moder til derbyvinderen Makarov (Pine Chip).

Nevele Now er også moder til derbyvinderen B Gent L (Sugarcane Hanover) og fire af hendes afkom har tjent mere end 1 million kroner!

Lillesøsteren til repay Merci med Ricklyn som fader, Chardonnay Merci

Chardonnay Merci – lillesøsteren til Repay Merci med Rocklyn som fader,

Bo Westergaard måtte altså give sig til Magic Tile, men købte to andre åringer til hhv. 90.000 og 200.000 kroner.

Danske Stutteri Merci solgte en lillesøster til derbyvinderen Repay Merci med franske Rocklyn som fader for 160.000 kroner.

Der var et afkom efter The Liquidator på auktionen, og den solgte for 55.000 kroner.

Årets gennemsnit på 113.694 kroner slog den gamle rekord på 105.000 kroner, der blev opnået i 2008!!

Link til auktionens hjemmeside – klik her

Link til salgsliste – klik her