TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Styrkedemonstration!

af | Nyheder

Winston Sisa er tilbage på toppen! Den store Derbyfavorit viste sig fra sin allerbedste side fredag eftermiddag på Charlottenlund Travbane, hvor den satte konkurrenterne skakmat i Derbytesten.

WInston Sisa flankeret af træner jan Dahlgaard og repræsentanter for Stald Trot On. Foto Martin Timm, Lunden

WInston Sisa flankeret af træner Jan Dahlgaard og repræsentanter for Stald Trot On. Foto Martin Timm,/Lunden

– Puha –  jeg tror aldrig, at jeg har været så glad for at vinde et løb som dette her.

Sådan sagde en af medejerne Henrik Poulsen efter Winston Sisa med sin træner Jan Dahlgaard på nærmest cruise-control vandt Derbytesten legende let i 1.13.3a/2000 m foran White Russian med Flemming Jensen og Unik Tamsen med Birger Jørgensen, begge i 1.14.1.

Længe førende Wishing Boy med Steen Juul kapitulerede efter at have fået tryk af Winston Sisa  undervejs og sluttede på fjerdepladsen i 1.14.6.

Det var en styrkedemonstration, der ville noget, det Winston Sisa (Ens Snapshot) i dag præsterede, og tavlen blev visket ren efter den skuffende indsats i Aarhus.

Winston Sisa er tilbage som den klare favorit til sejren i Dansk Trav Derby, og det er svært at se, hvem der skulle kunne true den.

Winston Sisa fik intet foræret i dag.

Absolut intet.

Efter en rolig start kørte Jan Dahlgaard frem på første langside og satte sig udvendigt på Wishing Boy med Steen Juul.

Tempoet var jævnt 1.14-fart hele vejen –  og kunne Winston Sisa virkelig stå for det?

Ville den være i stand til nedkæmpe inderbanens Wishing Boy, der vel var ude på en distance, der passede den fint?

Ind på sidste staldside skruede Steen Juul tempoet op.

Winston Sisa fulgte med udvendigt.

I ryg på Wishing Boy fulgte staldkammeraten Unik Tamsen med Birger Jørgensen og udvendigt sad White Russian med Flemming Jensen.

Ind i opløbssvinget rykkede Wishing Boy og Winston Sisa fra feltet.

Der blev luft ned til de næste.

Unik Tamsen gentog et af sine tidligere numre, for da White Russian ikke kunne holde trit udvendigt, brød Unik Tamsen ud i banen, og fik endda en lille galop på.

Foran strakte Wishing Boy gevær ind i opløbet, og Winston Sisa kunne forsætte alene op mod mål  og passerede målstregen med masser af kræfter i behold!

Winston Sisa med Jan Dahlgaard vinder dervbytesten hekt efter behag. Foto Martin Timm/Lunden

Winston Sisa med Jan Dahlgaard vinder dervbytesten helt efter behag. Foto Martin Timm/Lunden

– Ja, han var fin i dag. Han er bedre venstre rundt end højre rundt som i Aarhus, sagde Jan Dahlgaard efter sejren. – Men han var heller ikke fin i Aarhus og efter starten har jeg fået ham tjekket igennem og fået ordnet nogle ting. Nu er han meget fin

Gordon Dahl var ærgerlig over såvel Wishing Boys som Unik Tamsens indsats.

– Wishing Boy burde have været med på stregen – det var ikke en normal præstation for ham efter min opfattelse. Han pustede meget efter løbet, men hans puls var sådan set OK. Forhåbentlig finder vi et og andet på ham, når han bliver undersøgt først i ugen, sagde Gordon Dahl og fortsatte: Dkostede Unik Tamsen andenpladsen, at han lavede det nummer med at bryde ud i opløbssvinget. Han har lavet det før på samme sted –  da kostede det sejren i Opdrætningsløbet, men ellers må jeg sige, at jeg er tilfreds med ham. Den Winston Sisa er en overhest!

– Ja, Winston Sisa kan vi ikke slå, men jeg tror, at jeg har Derbyets næstfavorit, sagde Unik Tamsens ejer, Per Damberg.

Næste gang vi får Derbyhestene at se, er i Derbyprøven søndag den 16. august . og den store dag .- Derbydagen er søndag den 30. august.