TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stutteri udvider hoppebestanden

af | Nyheder

Det jyske Stutteri Dings har netop udvidet sin bestand af følhopper med ikke færre end seks hopper købt fra Sverige.

Den spirende optimisme i dansk travsport giver sig nu også udslag i at den jyske pelsdyravler, Finn Rasmussen vil satse endnu hårdere på travopdræt, og han har netop udvidet bestanden af følhopper på sit Stutteri Dings med seks hopper, således han nu har i alt 25 følhopper.

De seks følhopper er alle købt fra svenske AG Stable – en enkelt af dem er i fol.

Classic Grand Cru får travlt på Stutteri Dings i år. Foto Ole Hindby

De seks hopper er:

Olympia Amok født 2000 v. Coktail Jet – Armbro Frilly v. Jazz Cosmos. Rekord 1.12.5 – 763.063 SEK

Har fået seks afkom med Aramis Amok (Scarlet Knight) født 2013 som den hidtil bedste med 1.13.5 – 390.000 SEK

Vamp Amok født 2012 v. Coktail Jet – Balett Amok v. Defi d’Anou. Ustartet – 1. afkom hoppeføl i 2017 efter Walk by Walk.

Opio født 2002 v. Gobernador – Tropic Heat v. Sugarcane Hanover. Ustartet – har fået 5 afkom med Silvia Amok (Zola Boko) født 2012 som den hidtil bedste med rekord 1.14.0 – 124.500 SEK.

Serenad Lux født 2006 v. Kiss Francis – Symfoni Amok v. Sugarcane Hanover. Rekord 1.16.2 – 120.100 SEK. Har fået to afkom i 2016 og 2016, begge efter Zola Boko.

After Midnight født 2007 v. Pine Chip – Com Orsa v. Conway Hall. Ustartet – har fået tre afkom. Ældste er Mikado Amok (Orlando Vici) født 2013 med rekord 1.13.5 – 146.300 SEK

Jewel of The Night født 2009 – v. Offshore Dream – Over and Out v. General November. Er i fol ved Select Yankee.  Ustartet – første afkom født – Start me Up v. Select Yankee.

De seks hopper skal sammen med den en række af Stutteri Dings andre følhopper bedækkes ved stutteriets egen avlshingst, Classic Grand Cru.

De fire første hopper er allerede scannet i fol i år ved Classic Grand Cru, heriblandt to hopper, som det ikke lykkedes at få i fol gennem fire brunstperioder i fjor!