TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stutteri Shadow – ikke kun et stutteri

af | 3. jan 2021 | Nyheder

Fra årsskiftet har Lene Larsen, der er gift med stutteriejer Niels Jørgen Jensen, Stutteri Shadow etableret egen dyrlægepraksis og fremover hedder ægteparrets fælles firma, Shadow – Stutteri og Hestepraksis.

Lene Larsen og Niels Jørgen Jensen. Foto Jesper Elbæk.

Lene Larsen har virket som veterinær i det nordjyske i de sidste 10 år i et kompagniskab, der nu er ophørt, og hun har derfor etableret egen veterinærklinik på Stutteri Shadow.

-Vi har bl.a. indkøbt røntgenudstyr, men Lene skal ikke blot behandle heste og andre dyr her på stedet – hun har fortsat en udkørende praksis og tager sig af sine hidtidige kunder, siger Niels Jørgen Jensen.

Lene Larsen har også stor erfaring i reproduktion, og det kommer stutteriets hopper til gavn.

Man havde i fjor en drægtighedsprocent på næsten 90 på de hopper, man betjente på Stutteri Shadow.