TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stutteri Shadow har fået ny hjemmeside

af | Nyheder

Et af Danmarks største travstutterier, Stutteri Shadow i Nordjylland har fået sin hjemmeside frisket op.

-Vi syntes, vi skulle have et nyt udseende på vores hjemmeside og har haft Martin Timm Holmstav til at friske siden op, fortæller stutteriejeren Niels Jørgen Jensen, der i øvrigt har haft nogle meget travle måneder.

-Ja vi har haft meget travlt i bedækningssæsonen, hvor vi har haft ikke færre end 276 hopper gennem systemet, siger Niels Jørgen Jensen videre.

-Alene til Googoo Gaagaa har vi haft 59 hopper, og det er lige ved at jeg tror, at det er det højeste antal der nogensinde har været til en hingst, der ikke er opstaldet i Danmark, men jeg kan jo tage fejl, siger Niels Jørgen Jensen.

Blandt de hingste, der er opstaldet på Stutteri Shadow har Muscle Hill-sønnen Dominion Beach, været mest populær, idet den har bedækket 47 hopper.

På den kommende auktion i Aalborg den 19. september kommer Niels Jørgen Jensen med tre åringer.

32 Hangover Shadow – en hoppe efter Wicker Hanover – Bonney Anne

36 Hella Shadow – en hoppe efter Broad Bahn – Ofelia Zet

68 Houdini Shadow  – en hingst efter Lindy Lane – Ramblin Rose Zet

Link til Stutteri Shadows hjemmeside – klik her