TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stutteri Enghavegaard udvider

af | Nyheder

Nordjyske Stutteri Enghavegaard, der drives af Keld Gregersen, og hvor Gordon Dahl har sit træningskvarter, har netop erhvervet en spændende italienskfødt 3-åring.

Titanio CR - ved afrejsen fra Holland. Foto privat

Titanio CR – ved afrejsen fra Holland. Foto privat

-Vi har i lang tid været på udkig efter en god løbshest, og nu har vi fundet den i Holland, fortæller Keld Gregersen til travservice.dk.

-Gordon Dahl har været nede og prøvekøre hesten hos Hugo Langeweg og vi har haft den til dyrlægeundersøgelse hos Henrik Poulsen, og handlen er nu en realitet, siger Keld Gregersen videre.

Nyindkøbet en den 3-årge hingst Titanio CR, der er efter Conway Hall – Super Queen.

Titanio CR blev som åring solgt for 31.000 Euro på den italienske opdrætterforeningens auktion til hollandske Stall Amsterdam.

Moderen, Super Queen er efter Supergill og en af Europas bedste hopper, Nealy Lobell, så afstamningen må siges at være i top på Titanio CR.

Som 2-åring blev Titanio CR godkendt i 1.19.9a/1609 m, men svigtede som favorit i sin debut et par uger senere.

Titanio CR fik herefter pause, og blev gjort klar til sæsonen 2015.

Den blev indledt med sejr i 1.18.7a/2000 m på banen i Duindigt den 22. marts. 14 dage senere blev det til ny sejr på samme bane i 1.17.8a/2000 m. Ved de to sejre, var Titanio CR spillet ned til hhv. 1.4 og 1.3 i Vinderspillet.

Den 19. april var den storfavorit til 1.2, men blev slået til en tredjeplads i 1.18.5a/2000 m.

En måned senere galoperede den og fik derefter pause til den 11. oktober, hvor den vandt i 1.19.0a/2000 m – også på Duindigt.

Den 6. november startede den i løb på Wolvega, men galoperede i mål som numner to.

Det har været enten Hugo Langeweg Senior eller Hugo Langeweg Junior, der har kørt Titanio CR i løb.

Det er i alt blevet til 7 starter og 3 sejre og cirka 15.000 kroner i præmier. Rekorden er 1.17.6a/2000 m.

-Vi kunne måske nok have startet Titanio CR nu, men vi har besluttet at sætte ham på vintertræning for at have en spændende hest klar til foråret, siger Keld Gregersen.