TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stort talent

af | Nyheder

Interessen for den 3-årige debutant Alonso I eftermiddagens 1. løb  på Charlottenlund var stor – det kan man nu ikke sige om hesten, der hører til de mindre – men noget stort er der nu alligevel ved Alonso. Nemlig talentet!

Ken Ecce har et stort talent i Alonso. Arekivfoto

Ken Ecce har et stort talent i Alonso. Arekivfoto

Som lillebroder til toptravere som Obi-Wan, Ray-Ban og Serena er der noget at leve op til for Alonso, (Dream Vacation) og efter den præstation, som den 3-årige vallak leverede i sin debut søndag eftermiddag på Charlottenlund Travbane, så ser den ud til at følge i familiens spor.

Den fylder ikke meget i landskabet, men den kan flytte sig -kan den!

Da Ken Ecce sendte afsted med 600 meter tilbage stod konkurrenterne nærmest stille, og Alonso forsvandt til overlegen sejr i 1.17.3/2000 m – en fornem debut!

Nummer to, Attila (From Above) med Steen Juul noteredes for 1.18.3!

Alonso var altså mindst 30 meter foran over mål!