TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stort rykind på Fyens Væddeløbsbane

af | Nyheder

Integrationsdagen på Fyens Væddeløbsbane, der var lavet i samarbejde med Odense Kommune, blev en stor succes med 3.700 gæster – eller 1.000 mere end der i søndags var taget til Copenhagen Cup.

Foto FVB

-Jeg kan ikke mindes, at jeg nogensinde har set så mange mennesker på Fyens Væddeløbsbane, og jeg er kommet her i mere end 50 år, siger Hans Viggo Rasmussen, der er en af banens stamgæster.

Gratis bustransport og adgang og optræden af kendte kunstnere som Zididada og Jokeren var med til at folk til at tage turne ud til den gamle bane i Sanderum Tørvehave allerede fra klokken 11, hvor underholdningen startede. Parkeringspladsen viste sig for en gang skyld utilstrækkelig.

Zididada var populær. Foto FVB

Eftermiddagen igennem var der udover trav- og galopløbene andre aktiviteter for publikum – de mange nye mennesker havde dog lidt svært ved at finde vej til totalisatoren, men trods alt må en baneomsætning på 193.000 kroner i vore dage siges at være acceptabel.

Jokeren i gang. Foto FVB

Jokeren – alias Jesper Dahl – var ikke blot i fokus som kunstner, men også som hesteejer, idet hans Derbyhåb, Bvlgary Peak med Steen Juul i sulkyen vandt efter behag.

Bvlgary Peak vandt sin sjette sejr i år i syv starter – og må efterhånden anses for at vær ene seriøs kandidat til Dansk Trav Derby om tre måneder.

Bvlgary Peak med Steen Juul vandt let i 1.14.7a/2140 m

I lighed med tidligere, når det gælder arrangementer på Fyens Væddeløbsbane, havde de tre ildsjæle fra sponsornetværket, Jan Albeck, Jan Arentoft og Jon Tølbøll atter været med til at tilrettelægge en spændende eftermiddag på banen.

HVR Foto