TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stort rykind i Odense

af | 2. sep 2016 | Nyheder

Det bliver tæt på tilskuerpladserne på Fyens Væddeløbsbane i eftermiddag, hvor hovedløbet er Richard Møller Nielsens Mindeløb.

Selv om det ikke har meget med fodbold at gøre, så er Richard Møller Nielsens Mindeløb på Fyens Væddeløbsbane gået hen og blevet et tilløbsstykke.

I sine sidste leveår opdagede Richard Møller Nielsen for alvor travsporten og gæstede ofte den fynske væddeløbsbane med sin familie.

Det var derfor også naturligt at indstifte et mindeløb for at ære den populære landstræners minde, da han døde i 2014.

Det er således tredje gang løbet køres i eftermiddag, og som tidligere år vil flere af de landsholdsspillere, der var med til at vinde EM i 1992 være på plads på væddeløbsbanen i Odense.fvb-0209

Mindeløbsdagen er blevet en stor væddeløbsdag for Fyens Væddeløbsbane, og det skyldes ikke mindst den initiativrige netværksgruppe, der er opstået omkring banen, og som nu har mere end 40 deltagere.

Selv om Fyens Væddeløbsbane i den grad var lukningstruet i fjor, så må man sige, at der i høj grad er aktivitet og optimisme omkring banen.

Det viste den netop afviklede Derbyauktion også, hvor ikke mindre end 11 heste blev købt til Fyens Væddeløbsbane.

Richard Møller Nielsens Mindeløb køres som 6. løb og har 11 heste bag startvognen på sprinterdistancen 1640 m.

Programmets favorit, Vivo Torkdahl med Steen Juul har trukket spor 11, og det er ingen optimal udgangsposition på sprint.

Andre muligheder er 3 Silent Night, 8 Trophygirl, 9 Leavethembehind og 10 Viol Siem.

Baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her