Der ventes stort besøg på Fyens Væddeløbsbane i dag, hvor banens netværksgruppe holder Julefrokost.
Mere end 40 fynske virksomheder er i dag tilknyttet Fyens Væddeløbsbanes netværksgruppe . og flere kommer hele tiden til.
Med de tre indsjæle, Jon Tølbøll, Jan Arentoft og Jan Albeck i spidsen er der blevet skabt en ny kultur omkring Fyens Væddeløbsbane, og i Odense er det atter ved at være populært at ses på væddeløbsbanen.
I eftermiddag holder netværksgruppen en julefrokost, som mere end 100 personer deltager i.
Herudover er der den fynske banes faste gæster, der som sædvanlig møder op, når der holdes løb.
Steen Juul har atter taget turen til Odense og har flere gode chancer . Han kører bl.a. Stald Jokerens Ed Maraschini i 1. løb, og i fejlfri udgave er det en vinder!
Løbene starter kl. 12.45 og baneprogrammet kan downloades på dette link – klik her