TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Storløbsvinder retur til Danmark

af | Nyheder

Hoppe Derby-vinderen Commit Boom Bay går i træning hos Steen Juul.

Commit Boom Bay (ENS Snapshot) har siden midten af januar måned været i træning hos Erik Bondo på den danske træners fillial i Frankrig, men nu vender ENS Snapshot-hoppen altså iflg. Travbanen.dk atter tilbage til Danmark.

Commit Boom Bay. Foto: Martin Timm Holmstav

-Commit Boom Bay ankommer i næste uge til Steen Juuls stald, siger medejer Bertel David Maigaard til Travservice.dk søndag eftermiddag.

Steen Juul får samtidig en anden særdeles spændende hest i træning, den tyskfødte 4-åring Taste Of Diamonds (Ready Cash), der hidtil har været i træning hos Tomas Malmqvist.

Taste Of Diamonds, der har indledt karrieren med to sejre i fem starter, ejes nu af Morten Staal Jensen og Bertel David Maigaard i fællesskab. Sidstnævnte har netop har købt 50 % af den tyske Derbykandidat, som Morten Staal Jensen har haft siden begyndelsen af 2-årssæsonen.