TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Storløbssejr til Bo W.

af | 1. aug 2015 | Nyheder

Bo Westergaard-trænede Supernova TY med Tom Erik Solberg i sulkyen vandt DNTs Hoppechampionat med en førstepræmie på 150.000 kroner på Biri-banen i aftes.

Supernova TY med Tom Ertik Solberg var en let vinder af finalen i DNts Hoppechampionat.

Supernova TY med Tom Ertik Solberg var en let vinder af DNts Hoppechampionat.

Efter en andenplads i Jarlsberg Grand Prix, hoppeafdeling til 125.000 kroner kunne den 4-årige Supernova TY (SJ’s Caviar) hente en førstepræmie på 150.000 kroner, da den i aftes vandt DNTs Hoppechampionat på Biri Travet.

I lighed med de to foregående starter havde Bo Westergaard overladt linerne til Tom Erik Solberg og han sendte Supernova TY til spids fra spor 6 straks fra start og førte til målstregen var passeret.

Supernova TY sejrede sikkert i 1.14.0 Caviar Sisu (SJ’s Caviar) med Bjørn Goop i 1.14.2, mens Miley Goal (Chipmate) med Lars Anvar Kolle besatte tredjepladsen i 1.14.3.

Vinderen af Jarlsberg Grand Prix, hoppeafdeling, Diadora BR med Thor Borg sluttede på fjerdepladsen i 1.14.5.

Det var tredje sejr i fem starter i år til Supernova TY, der med aftenens førstepræmie nu har vundet 325.000 kroner alene i denne sæson.

I rammeprogrammet gjorde danskfødte Patricia Hastrup (Great Challenger) sig godt bemærket, da hun vandt et sprinterløb for Per Oleg Midtfjeld i ny rekord 1.11.6a/1609 m  -præmie 20.000 kroner. Det var hendes tredje sejr i år.