TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Storløbssejr på tvivlsom baggrund

af | Nyheder

Det blev Vincennes med Roberto Andreghetti, der kunne vende tilbage til vindercirklen for at lade sig hylde for sejren i Gran Premio Lotteria på Agnano-banen i Napoli søndag eftermiddag. Men det var ikke en fortjent vinder!

Vincennes med Roberto Andreghetti stormer først over målstregen  i Lotteria-finalen efter at have påkørt Chapeau midt io pløbet,

Vincennes med Roberto Andreghetti stormer først over målstregen i Lotteria-finalen efter at have påkørt Chapeau midt i opløbet, Foto Gerard Forni.

Havde Lotteri-løbet været kørt på vore kanter, så havde vinderen aldrig heddet Vincennes.

I opløbet generede Vincennes med Roberto Andreghetto groft Chapeau med Christophe Martens, der fik galop.

Uheldet skete, da Andreghetti liftede Vincennes ud fra vinderhullet på Mack Grace SM, med cirka 100 meter tilbage da Chapeau i dødens begyndte at falde tilbage.

Men Andreghetti handlede for tidligt.

Chapeau ramte hans sulky og galoperede.

Men Vincennes og Andreghetti havde nu frit løb og fangede Mack Grace SM, der var ude efter sin fjerde sejr i træk i løbet!

Men den blev Mack Grace SM snydt for, da Dommerkomiteen ikke skred ind og diskvalificerede Vincennes.

Til gengæld blev Roberto Andreghetti nu den første kusk, der har vundet Gran Premio Lotteria fire gange i træk!!

Episoden, der skete så 100 meter før mål gik dog ikke upåtalt hen, idet ejeren af Vincennes skal betale en bøde svarende til fjerdepræmien på 21.840 Euro til ejeren af Chapeau!

Da førstepræmien i finalen var på 167.440 Euro var der noget at betale med!

For Roberto Andreghetti blev straffen en udelukkelse på 20 dage!

Se den dramatiske finale på dette link – klik her

Vincennes, der som unghest var den store stjerne i Sverige, vandt Lotteri-finalen i 1.11.8a/1600 m foran Mack Grace SM i 1.11.9, mens Erik Bondo-trænede Radiofreccia Fi med Federico Esposito blev nummer re i 1.12.0.

De tre indledende afdelinger i Lotteria havde følgende resultater:

Chapeeau med Christophe Martens vandt let 1. afdeling. Foto Gerard Forni

Chapeau med Christophe Martens vandt let 1. afdeling. Foto Gerard Forni

  1. afd. Chapeau med Christophe Martens vandt sikkert i 1.11.8 foran Radiofreccia Fi i 1.12.0 og Skyline Dany i 1.12.1. Svenske Increased Workload med Jos Verbeeck galoperede fra start.

    Vincennes vandt 2 afdeling - efter den opskrift, som også bkev brugt i finalen. Rgy på Mack Grace SM og ud midt i opløbet. Foto Gerard Forni

    Vincennes vandt 2 afdeling – efter den opskrift, som også blev brugt i finalen. Ryg på Mack Grace SM og ud midt i opløbet. Foto Gerard Forni

  2. afd.: Vincennes med Roberto Andreghetti sad undervejs i vinderhullet på Mack Grace SM med Robertio Vecchione – slap ud midt i opløbet og speedede frem til sejr i 1.11.1 foran Mack Grace SM i 1.11.2 – Robo di Cannone nummer tre i 1.11.6.

    Nesta Effe med Robert Vecchione sluttede stærkt af til sejr i 3. afdeling. Doto Gerard Forni

    Nesta Effe med Roberto Vecchione sluttede stærkt af til sejr i 3. afdeling. Foto Gerard Forni

  3. afd.: På en stærk afslutning fra en plads i bagfeltet vandt Nesta Effe med Roberto Vecchione i 1.12.7 foran Pascia Lest med Andrea Guzzinati i 1.12.8, mens Re Italiano UR med Enrico Bellei blev nummer tre i 1.12.9. Svenske Friction med Jos Verbeck blev træt ude i sporene og Dreams Take Time med Roberto Andreghetti galoperede ind i første sving.

Consolation med 17.940 Euro i førstepræmie vandtes sikkert at Pace del Rio (Varenne) med Santo Mollo i 1.11.5