TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Storfavoritten ude i Sverige

af | Nyheder

Cash Gamble med Per Lennartsson, der blev betragtet som den  helt store favorit til sejren i Svenskt Trav Derby klarede ikke cuttet i tirsdagens udtagelsesløb på Jägersro og i Sverige, er der ingen wild cards der samler op.

Det var knald eller fald for ejere, opdrættere og trænere af de 72 heste, der i aftes lagde billet ind på en startplads i feltet i Svenskt Trav Derby søndag den 6. september på Jägersro.

For de fleste har Cash Gamble (Ready Cash) været Derbyfavoritten, og med sin træner Per Lennartssin i sulkyen mødte den til start med tre sejre i de sidste tre starter.

Bl.a. havde Cash Gamble vundet i fine 1.11.8a/2140 m og senest havde den slået Al Dente (Scarlet Knight) – en anden af derbyets forhåndsfavoritter skidt let på Eskilstuna i 1.13.6a/2640 m.

Men det var ikke dagen for Cash Gamble.

Carabinieri med Peter Untersteiner fik let spil da Cash Gamble galoperede. Kanal 75

Carabinieri med Peter Untersteiner fik let spil, da Cash Gamble galoperede. Kanal 75

I et fremstød fra bagfeltet med 600 meter tilbage, galoperede den ind i opløbssvinget, og så var den ude af løbet. Og af Derbyet.

I stedet kunne løbets næsfavorit, Carabinieri (Wellino Boko) med Peter Untersteiner vinde i 1.13.3a/2640 m foran Enrico di Quattro (Clerk Magistrate) med Peter Ingves.

træner Lars I. Nilsson ar aftenens store triumfator sammen med Johnny Takter med to vindere i derby-kval. løbene. Kanal 75

træner Lars I. Nilsson ar aftenens store triumfator sammen med Johnny Takter med to vindere i derby-kval. løbene. Kanal 75

Aftenens store triumfatorer i udtagelssløbene blev Johnny Takter og Jägersro-træneren Lars I. Nilsson, der vandt to af løbene.

Først med 12-oddseren From Dust to Dawn (From Above) i 1.14.1a/2640 m, hvor løbets storfavorit Al Dente med Ôrjan Kihlstrøm – spillet til 11:10 – blev fanget i kampen om andenpladsen, hvor den løb dødt løb med 62-oddseren Hero Sjöhammar (Super Arnie) med Bjørn Goop – begge i 1.14.2.

Det blev surt for ejer, opdrætter og træner af Hero Sjöhammer, idet kun de to bedste fra hver afdeling kunne gå videre til finale, og i tilfælde af dødt løb er det hestens placering i rangeringen, derver afgørende, og her var Al Dente klart bedst, og fik derfor videre.

Johnny Takter og Lars I. Nilssons anden vinder var den mere favoritbetonede Flex Lane (Federal Flex), der foran Orion Tilly (Clerk Magistrate) med Peter Untersteiner, begge i 1.14.1a/2640m.

Conlight Ås med Erik Adielsson var hurtigste vinder i 1.13.2a/2640 m Kanal 75

Conlight Ås med Erik Adielsson var hurtigste vinder i 1.13.2a/2640 m Kanal 75

Svante Båth-trænede Conlight Ås (Conway Hall) med Erik Adielsson, blev aftenens hurtigste vinder i en Derbykvalifikation, da den vandt i 1.13.2a&2740 m foran Global Revenge ( Donato Hanover) med Ôrjan Kihlström i 1.13.3.

Startlisten  til derbyfinalen med angivelse af trænere ser således ud

Svenskt Travderby 2015

  1. præmie 2 mio. SEK
    2 640 meter autostart
    1. Serious Try (Henrik Svensson)
    2. Carabinieri (Peter Untersteiner)
    3. Västerbo Eclair (Joakim Lövgren)
    4. From Dust To Dawn (Lars I Nilsson)
    5. Conlight Ås (Svante Båth)
    6. Enrico di Quattro (Petri Puro)
    7. Al Dente (Catarina Lundström)
    8. Global Revenge (Markus Pihlström)
    9. Flex Lane (Lars I Nilsson)
    10. Orakel Face (Lutfi Kolgjini)
    11. Emmett Brown (Stig H Johansson)
    12. Orion Tilly (Peter Untersteiner)