TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Storesøster kunne også

af | Nyheder

I mandags debuterede Dollar Rain med en smuk sejr på Skive, og det lille storesøster Casual Rain da ikke stå tilbage for, så hun vandt onsdag aften på Åmål.

Mens Dollar Rain har fået en flot start på sin karriere, har det været sværere at få Casual Rain i gang.

Hoppen har været udlejet til Stald KTAS, der har haft hende hos såvel Henrik Thomsen som Svend Dyhrberg, men uden de store resultater.

Nu er Casual Rain gået tilbage til opdrætteren Thomas Lind-Holm, der har valgt at give den finttrukne hoppe endnu en chance, og har sat hende i træning hos Peter Untersteiner på Halmstad.

I aftes startede Untersteiner Casual Rain for første gang i et løb i Svensk Travsports Unghesteserie for 4-årige hoppe på Åmål, og parret vandt en sikker sejr i 1.16.6/2080 m – præmie 50.000 SEK.

Såvel Casual Rain som Dollar Rain er efter Muscle Hill – Affinity og dermed har de samme moder som bl.a. Derbyvinderen Tumble Dust (Crazed).

Casual Rain med Peter Untersteiner vinder sikkert på Åmål.