TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Store planer med Vanilla Kronos

af | Nyheder

2-årige Vanilla Kronos med Steen Juul debuterede onsdag eftermiddag med en let sejr i banerekord på Billund Trav, og barren er nu sat med deltagelse i internationale løb.

Gordon Dahl-trænede Vanilla Kronos (Muscle Hill) med Steen Juul viste sig akkurat så overlegen som forventet, da årets første løb for 2-årige travere blev afviklet på Billund Trav onsdag eftermiddag.

Vanilla Kronos med Steen Juul vandt sin debut sikkert i ny banerekord 1.17.4. Foto Billund Trav.

Vanilla Kronos med Steen Juul vandt sin debut sikkert i ny banerekord 1.17.4. Foto Billund Trav.

Vanilla Kronos, der ejes af Stutteri Disney og KBJ Racing ApS vandt sikkert i 1.17.4a/1900 m foran Casino Girl (The Liquidator) med Kent Friborg i 1.18.1a og Concorde Flamingo (Made Unbeatable) med Rene Kjær i 1.18.5.

Vanilla Kronos vindertid på 1.17.4 var en klar forbedring af Radiogirls 11 år gamle rekord på 1.19.7 for udenlandske 2 -årige hopper.

-Hvis ellers Vanilla Kronos har taget onsdagens løb fint, og det ser det ud til, så matcher jeg hende nu mod finalen i Breeders Course på den svenske Derbydag, fortæller Gordon Dahl til travservice.

-Den 14. august køres et forsøg i Breeders Course på Lunden, og det bliver så hendes næste start.

-Ellers er hun meldt i de store svenske årgangsløb samt i et 2-årsløb i Hamburg sidst på sæsonen. Det er en fantastisk hest at arbejde med. Hun er så nem og driftssikker, og man kan mærke, at dette er en tophest, siger Gordon Dahl.