TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Store Hestedag i Roskilde

af | Nyheder

Lørdag og søndag er travsporten på plads ved Danmarks største udendørs hestearrangement, Store Hestedag på dyreskuepladsen i Roskilde, hvor over 20.000 hesteglade mennesker kigger forbi.StoreHestedagannonce

Dansk travsport er repræsenteret med en stand, hvor trænerne Kenneth Nielsen og Arvid Olsen vil fortælle om glæderne og mulighederne i travsporten.

– I år har vi knyttet tæt samarbejde med pony-travsporten for at dække interessen bredest muligt, fortæller Kenneth Nielsen.

Det er ikke første gang Kenneth Nielsen er med på Store Hestedag, og han er meget begejstret for arrangementet.

– Det jeg oplevede sidste år til sammenligning med andre markeder, messer og skuer fortalte mig at travsporten ikke får bedre udstillingsvindue end her, hvor alle målgrupper i rekrutterings øjemed er tilstede på en gang, siger Kenneth Nielsen.

– Udover mine indlæg om sporten lørdag har jeg allieret mig med kollega Arvid Olsen søndag, ligesom Lolland Falster ponytrav, Sydsjællands ponytrav, Dansk Pony væddeløbsbane og Nysted Efterskole vil være med hele vejen og i øvrigt bemande standen i åbningstiden 8-18 begge dage, slutter Kenneth Nielsen.

Charlottenlund Travbane samt Dansk Hestevæddeløb og HFF har støttet travsportens deltagelse i Store Hestedag

Læs mere om programmet for dagene på www.storehestedag.dk