TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Store Bededagstrav på Fyn

af | 12. maj 2017 | Nyheder

Nordiske eftermiddagstravløb er der på Fyens Væddeløbsbane denne Store Bededag, hvor der ialt køres 9 løb.

Wonderboy

9 af hestene skal ud to gange, idet de deltager i Afdelingsløb, hvor de skal ud i 3. og 8. løb over 1640 meter auto.

Og hvem kan så blive samlet vinder og er der nogen af deltagerne, der kan tage ekstrapræmien på 5.000 kr. såfremt en hest vinder begge afdelinger?

Ja, selvfølgelig kan det ske og det virker endda meget sandsynligt, at det kan blive Wonderboy (Ens Snapshot), der er udstyret med spor tre og syv i de to afdelinger.

En der måske kan stikke en kæp i hjulet er Silent Night (Dream Vacation).

Hun har genfundet form og er superhurtig fra start, hvilket med stor sandsynlighed kan give hende spidsen fra start og derfra kan hun vise sig at være for svær for Wonderboy.

I anden afdeling er det vel først og fremmest Fendi Draviet (Federal Flex), der har mødt lidt gode heste og gået gode løb, men også en hest som Frankie Lobell (Dream Vacation) er ved at være skudt ind på formen og hans første sejr er ikke farlig langt væk.

Endelig sejr eller ny sejr?

I V5-1 ligner sejrskampen umiddelbart en kamp mellem to heste, nemlig Vilbert (Frække Frederik), der vandt sidst på en fin måde her på banen eller Alfons Åberg (Juliano Star), der har hele programraden fuld af anden- og tredjepladser.

Sidstnævnte har løbet på gode tider og virker noget mere stabil og driftssikker end Ole Benders Ekstra Bladet-hest, men ved sunde væsker er de jævnbyrdige de to.

De 9 løb køres fra kl. 15.45 til ca. 18.13.

Download baneprogrammet her: Baneprogram