TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stor weekend for Allaire og Ready Cash

af | Nyheder

Løbene på Vincennes I weekenden blev i den grad præget af træneren Philippe Allaire og hans avlshingst, Ready Cash.

Philippe Allaire

Philippe Allaire havde en kæmpe weekend på Vincennes, hvor han lørdag og søndag startede i alt otte heste.

Det blev til fem sejre – og alle taget i Gruppe-løb!!

Toppen af kransekagen var selvfølgelig Bird Parkers sejr i Prix de Belgique foran Bold Eagle og Readly Express, men desuden gjorde Allaire rent bord i de to løb for 3-åringer, Prix Maurice Ghest for hingste, hvor hans Feeling Cash sejrede og Fatissime blev nummer fire samt i Pric Gelionette for hopper, hvor hans Fly With us vandt.

I et 4-årsløb vandt Emperor the Best, der skiller sig ud fra Allaires andre vindere ved at være efter Un Amour d’Haufor – hans øvrige vindere var alle efter Ready Cash.

Allaires femte vinder var Arlington Dream i et monte-løb.

I alt tjente de otte starter som Phillippe Allaire sendte ud lørdag og søndag tilsammen 263.400 Euro!!

Ready Cash

Ready Cash havde fire vindere i weekenden – Bird Parker, Feeling Cash, Fly with Us og Arlington Dream, men det blev også til flere topplaceringer.

I Prix de Belgique var de tre første heste over mål alle efter Ready Cash: Bird Parker, Bold Eagle og Readly Express.

I 3-årsløbet, Prix Maurice Ghest var tre af de fire første heste efter Ready Cash!

I alt løb afkom efter Ready Cash 320.000 euro ind i weekenden på Vincennes!