TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stor tysk hesteejer død

af | Nyheder

En af tysk travsports store hesteejere gennem mange år, Marion Jauss er død 80 år gammel.

Marion Jauss, der var indvalgt i tysk travsports Hall of Fame, har siden sin indtræden i travsporten i 1975 sat sit tydelige aftryk.

Marion Jauss kom fra ridesporten ind i travsporten og fik amatørlicens og allerede i sin anden sæson vandt Jauss 22 sejre.

I takt med at antallet af heste i hendes eje udviklede sig, vandt Marion Jauss i flere år mere end 100 sejre årligt og fem gange blev hun tysk amatørchampion.

Fire gange blev Marion Jauss tysk hesteejerchampion.

Efter Jauss stoppede som aktiv amatørkusk satsede hun på kvalitetsheste og købte som regel de dyreste åringer på auktionerne.

Drømmen om en derbyvinder blev dog aldrig opfyldt, men ikke færre end seks gange vandt Marion Jauss det tyske Hoppe Derby som ejer.

Internationalt var sejren med Glass Hanover i 1991 nok den største sejr for Marion Jauss.

Marion Jauss havde stutteriet Neritz, hvor hun gennem årene havde flere forskellige travtrænere ansat til at træne sine heste.

Bl.a. har danske Michael Larsen været ansat hos Marion Jauss i en årrække.