TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stor interesse for Wynn-hestene

af | Nyheder

Fredagens Elitauktion måtte aflyses pga. tekniske vanskeligheder, men Jesper Hansen fra Stutteri Wynn i Ansager glæder sig alligevel over den store interesse for både Mateo Wynn og Ezra Wynn, der også kommer med på den udsatte auktion på fredag – med mindre de bliver solgt forinden.

Mateo Wynn (som her vises frem af Julia fra Silvåkra Gård) var sidst på eftermiddagen godt træt efter at være blevet trukket ind og ud af boksen mange gange i tidsrummet kl. 10-18. Foto: Privat

-Det var vildt frustrerende i går, da man valgte at udsætte auktionen. Stemningen var virkelig i top og jeg følte, der var lagt op til en stor aften, siger Jesper Hansen, som for første gang havde et Wynn-opdræt med på en auktion.

-Jeg glædede mig dog over en enorm interesse for vores to heste, og jeg kan ikke rose og takke hhv. Silvåkra Gård (Mateo Wynn) og PWR Stuteri (Ezra Wynn) nok for deres indsats.

-Begge heste blev præsenteret på absolut bedste vis; flere mente endog, at Ezra var flotteste på hele auktionen. Så selvom det blev en total frustrerende aften, fik vi vist to fine heste, og min telefon stod nærmest ikke stille efter aflysningen, men indtil videre kommer de begge to med på fredagens digitale auktion.

-Når det så er sagt, så savner jeg virkelig ”de gode gamle dage”, hvor folk kom fysisk til auktionen, og budkampene udspillede sig i lokalet, slutter Jesper Hansen.