TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stor interesse for Eliteauktionen på Travauktioner.dk

by | 20. Mar 2021 | Nyheder

I disse dage er der flere spændende årgangsheste på internetauktion på Travauktioner.dk. Bydelysten det første døgn har været stor, og de to F’ere Fetlock Joint og Fantastic Design er begge budt op i over 80.000 kr. 


Fetlock Joint er pt. budt op i 80.000 kr. og er på vej til at skifte ejer.
Foto: Gorm Foto

Fetlock Joint er på auktion uden mindstepris, og er således på vej til at skifte ejer og træningskvarter, mens Fantastic Design endnu ikke har nået sin mindstepris.

3-årige Givemestoneheart (Wishing Stone) er pt. budt i 62.000 kr., men kommer selvfølgelig meget længere op, mens Liga 4-hesten, 7-årige Cicero Cæsar, er budt i 20.000 kr. og har således nået sin mindstepris.

Der kan bydes indtil søndag aften ved 21-tiden plus forlænget spilletid på https://travauktioner.dk/auction-list/ og man kan oprette en bruger på 30 sekunder på https://travauktioner.dk/wp-login.php?action=register