Stor interesse for Copenhagen Cup
At dømme efter den trafik, der har været på travservice efter vi lagde link til propositioner til Copenhagen Cup-dagen ud, så er der stor interesse for løbsdagen.
I skrivende stund har 441 linket videre til propositionerne, der ligger på Dansk Hestevæddeløbs hjemmeside.
Har du ikke fået tjekket propositionerne endnu til løbene næste søndag – den 17. maj på Charlottenlund Travbane – så er linket her – klik her
Bemærk at udenlandsktrænede heste skal anmeldes mandag – altså i morgen den 11. maj – inden klokken 09.00, mens der er startanmeldelse for dansktrænede heste tirsdag den 12. maj mellem 0930 – 11.00.
I øvrigt er propositionerne identiske med de propositioner, der blev offentliggjort den 1. maj – bortset fra at montéløbet på Copenhagen Cup-dagen er udgået.