Fire sejre til danske heste og kuske Skærtorsdag på Halmstad.
Det var en god ide at satse på de danske farver Skærtorsdag.
Det startede allerede i 1. løb, hvor Victor Rosleff kunne vinde med familiehesten, Fønix Vang (Varenne), der trænes af Helena Egetoft.
Vindertiden 1.14.3a/2140 m – præmie 25.000 SEK.
I 2. løb var det Axel Jacobsen, der kunne komme på æresrunde med anpartshesten American Dream (Love You), der sejrede i en tæt opløbskamp med Victor Rosleff bag Camiore – America Dream havde mulen først på målstregen og sejrede i 1.14.5a/2140 m. Her var der også 25.000 SEK i præmie.
Men i 7. løb kom dagens anden sejr til Rosleff.
Efter føring med Digital Computer (Super Photo Kosmos) tog Victor Rosleff sæsonens 15. sejr i 164 starter,
Endelig kunne Jørn Nørlems opdræt, Gloria Wee (Raja Mirchi) med Stefan Persson vinde 8. løb i 1.14.6a/2140 m – præmie 25.000 SEK.
Gloria Wee, der er svenskregistreret, har indledt sæsonen 2022 forrygende – dette var anden sejr i anden start!
