TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stor danskerdag i Norge

af | Nyheder

Ikke færre end 4 sejre med dansk tilknytning blev det til på den norske bane, Sørlandet Travpark søndag aften. Aalborg-amatøren Mats Pedersen fik to sejre med hjem.

Det var en god idé at satse på heste med dansk tilknytning på Sørlandet Travpark søndag aften, idet de vandt halvdelen af programmets otte løb.

Den norskfødte Aalborg-amatør Mats Pedersen., der bor i Biersted, havde taget to heste med til sit fødeland, og han blev Mr 100%, idet de begge vandt.

She’s a Dream med Mats Pedersen

Selv sad Mats Pedersen bag den 6-årige hoppe, She’s a Dream (Dream Vacation), der aldrig havde sejret tidligere, men nu i sit livs 35. start kom først over stregen.

She’s a Dream og Mats Pedersen sejrede sikkert i 1.18.0a/2140 m til odds 15,86 – der var 14.000 kroner i førstepræmie.

Mats Pedersens anden hest, Whatacatch H M (Trophy Catch) fik sin debut i monté-løb, og med Siv Emilie Løvvold i sadlen blev det til sikker sejr i 1.1.8.0/2140 m til odds 4,40.

Her var der også 14.000 kroner i førstepræmie.

Trust Boom Bay med Lars Frederik Kolle

De to andre danske sejre blev vundet af hhv. Trust Boom Bay (Trophy Catch) med Lars Frederik Kolle i 1.14.8a/2140 m og Anthony Downs (Great Challenger) med Tom Erik Solberg i 1.15.1a/2140 m.

Trust Boom Bay, der er opdrættet af Torben Hovgård, vandt for anden gang i træk og fik 18.000 kroner i præmie – den gav odds 5,00.

Det var anden sejr i fire starter i år til Anthony Downs, der er opdrættet af Tanja og Helle Thorhauge – her var vinderodds 5,20 og førstepræmien 16.000 kroner.