Den dansk/norske træner Kim Pedersen havde en stor dag, da han vandt to sejre i Sverige.
Tirsdag havde Kim Pedersen sendt to heste til Årjäng-banen i Sverige – en bane, der ligger blot en lille halv times kørsel fra den svensk/norske grænse.
Erlend Rennesvik skulle køre de to Kim Pedersen-heste, og det gjorde han til perfektion.
Først sejrede Ibra Boko (Conway Hall) for tredje gang i lige så mange starter fra Kim Pedersens træning, og derefter sejrede Rennesvik med Quality Dancer (Dream Vacation), der her startede for anden gang.
En anden dansk træner var også succesrig.
Det var Paw Mahony, der kørte egentrænede Västerbo Whistler (Quevert) til dens første sejr i 24 forsøg.