TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stor dag for Bo Westergaard

af | 13. sep 2015 | Nyheder

Tre vindere – heriblandt dobbeltsejr i Hoppe Derbyet  – og i alt 1.778.000 kroner indkørte præmier – det blev en god dag for Bo Westergaard pÃ¥ Bjerke.

Der var ikke meget, der gik galt for Stald Bo Westergaard på storløbsdagen på Bjerke Travet i Oslo søndag eftermiddag.

This is It med Per Oleg Midtfjeld vinder Norsk Hoppe Derby. Foto Eirik Stenhaug

This is It med Per Oleg Midtfjeld vinder Norsk Hoppe Derby. Foto Eirik Stenhaug

Ganske vist blev det ikke til sejr i derbyet, men i Norsk Hoppe Derby kunne Bo Westergaards kvartet hjemføre første-, anden-, fjerde- og femtepræmien.

At så det var den mindst betroede i Bo Westergaards kvartet, der sejrede, er en anden sag.

Det var This is It (Revenue) med Per Oleg Midtfjeld, der efter et løb i ryg på staldkammeraten Nelson Nora med Eirik Høitomt, der sad i andet par udvendigt, kunne speede frem til sikker sejr i opløbet i ny norsk rekord 1.12.7a/2100 m – Nelson Nora blev nummer to i 1.12.8, mens staldens to andre heste, Netherlee’s Drea blev nummer fire og længe førende Supernova TY blev nummer fem.

I Derbyet havde Bo Westergaard sat sin lid til Thai Navigator med Eirik Høitomt, der fra spor 1 var i stand til at holde spids i 1.09/500 m. Siden blev der pullet lidt op til 1.13.6/1000 m. 1600 meter gik efter 1.14.

Glen Ord Superb vinder sikkert Norsk Trav Derby for Geir Vegard Gundersen, Foro Eirik Stenhaug

Glen Ord Superb vinder sikkert Norsk Trav Derby for Geir Vegard Gundersen, Foro Eirik Stenhaug

Med 1300 meter tilbage var løbets favorit, Glen Ord Superb (Orlando Vici) med Geir Vegard Gundersen kommet frem udvendigt for Thai Navigator.

Her lå den indtil midt i opløbssvinget – så sagde Glenn Ord Superb farvel og tak og trak fra til sikker sejr i ny norsk rekord 1.13.8a/2600 m efter 1.11.8/500 m. Der var 1 million kroner i førstepræmie.

Victory Lap med Olav Mikkelborg, der havde siddet i ryg hele vejen, besatte andenpladsen i 1.14.1, mens Thai Navigator blev nummer tre i 1.14.2.

Det er tredje år i træk, at Geir Vegard Gundersen vinder Norsk Trav Derby!!

Bjørn Goo-trænede El Toto B R med Tom Eik Solberg vandt Kriteriet. Foto Eirk Stenhaug

Bjørn Goop-trænede El Toro B R med Tom Erik Solberg vandt Kriteriet. Foto Eirk Stenhaug

Norsk Trav Kriterium med 750.000 kroner i førstepræmie blev vundet af El Toro BR med Tom Erik Solberg. Hesten trænes af Bjørn Goop og ejes af det danske, men norskejede anpartsselskab, BRInvest Danmark ApS.

Her var Bo Westergaards to repræsentanter, Photo Lavec og Ultimate Photo hhv. nummer to og nummer seks.

Jeppe Juel havde her Akermann til start, men den sluttede sidst efter galop.

I Hoppe Kriterium vandt outsideren Thai Goodwill (Muscle Hill) med kun 18-årige Magnus Gundersen i sulkyen. En episode i opløbssvinget kunne have kostet parret sejren, men dommerkomiteen valgte at lade Thai Goodwill beholde sejren.

Thai Goodwill vandt i 1.14.5a/2100 m – præmie 375.000 kroner.

Her var Bo Westergaards Charisma KW med Per Oleg Midtfjeld nummer syv, mens Jan Dahlgaards Madonna O med Åsbjørn Tengsareid var nummer ni.

De fik begge 3.000 kroner i præmie.

Punktum Skalflex vandt stayerløbet. Foto Eirik Stenhaug

Punktum Skalflex vandt stayerløbet. for Kai Johansson.  Foto Eirik Stenhaug

I stayer-løb vandt Bo Westergaards Punktum Skalflex (SJ’s Photo) med Kai Johansson sikkert i 1.15.8/3120 m – præmie 100.000 kroner.

Endelig fik Bo Westergaard også løb til stalden, da Super Bull (Yankee Slide) med Per Oleg Midtfjeld vandt dagens sidste løb i 1.13.2a/2100 m.

Fra den norske derbydag skal det også med, at Geir Vegard Gundersen vandt med sin stjernetraver Support Justice i ny norsk rekord 1.10.8a/2100 m. Her var Sejr Gammelsbæk nummer to i 1.12.2