Halmstad-træneren Magnus Dahlén er blevet idømt en bøde på 30.000 kroner samt udelukket fra løbsdeltagelse i seks måneder for forkert hådtering af medicin samt mangelfulde behandlingsjournaler.
Det var i forbindelse med et uanmeldt besøg i stalden hos Magnus Dahlén på Halmstad Travet tidligere på året, at repræsentanter for Svensk Travsport konstaterede, at alt ikke var som det skulle være.
– I strid med reglementet fandt vi bl.a. det italienske lægemiddel DMSO samt kanyler og biokarbonat i stalden, siger Göran Åkerström , der er chefveterinær ved Svensk Travsport
Som en konsekvens af besøget blev hesten Calvados In, der skulle starte i den kommende V75-omgang, belagt med startforbud, imens man udtog kontrollerende prøver på den.
Magnus Dahlén træner 34 heste- fortrinsvis to og tre åringer. Stalden har i år vundet tre sejre i 40 starter og indkørt 222.000 kroner.
Magnus Dahlén deltog i fjor i otte løb og har kørt syv løb i år, så de seks måneders køreforbud gør nok ikke så ondt – nok mere de 30.000 kroner i bøde.
Læs hele Svensk Travsports orientering om sagen på dette link – klik her