TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stor bøde i dopingsag

af | Nyheder

Det tyske centralforbund har idømt den hollandske travtræner Johannes C. Bot en bøde på 7.500 Euro samt pålagt ham at betale sagsomkostninger på i alt 10.500 Euro!

18.000 Euro – cirka 135.000 kroner – samt 3 måneders startforbud har det tyske centralforbund idømt den hollandske travtræner Johannes C. Bot i en dopingsag, der går tilbage til februar måned i år.

Efter en andenplads på banen i Gelsenkirchen til Mr Blitzer Bid, som sønnen Robbin Bot kørte, aflagde hesten en positiv dopingprøve, og det er denne sag, der nu har fundet sin afgørelse.

7.500 Euro i bøde samt en udelukkelse fra løbsdeltagelse i tre måneder til Johannes C. Bot, der desuden skal betale sagens omkostninger på 10.500 Euro lyder dommen på.

Den 3 måneders udelukkelse fra løbsdeltagelse har dog ikke den store betydning for Bot, der ikke kører i løbene længere.

Det tyske centralforbund har også afsluttet en anden dopingsag med hesten Payet, der ejes og blev trænet af Hans-Ulrich Bornmann.

Den testede positiv efter en sejr i Hamburg den 22. april for Hans-Jürgen Holdt.

Bornmann er idømt en bøde på 2.500 Euro samt sagsomkostninger på 3.500 Euro.

Payet D E er siden gået i træning i Sverige hos Sybille Tinter, hvor den har vundet 3 sejre i 8 starter!