TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stoletheshow vandt endnu en Elitloppbillet!

af | 18. maj 2024 | Nyheder

En meget tapper Stoletheshow med Magnus A. Djuse vandt HKH Prins Daniels Lopp samt en invitation til Elitloppet – men der bliver ikke noget Elitlopp for den.

Det tætte opløb, hvor Stoletheshow vinder foran Click Biat, mens Hail Mary bliver nummer tre

9-årige Stoletheshow (Dream Vacation) født, opvokset og optrænet hos Familien Hougård i Skive, synes bare at blive bedre og bedre med alderen.

Efter sejren i Finlandia Ajo for 14 dage siden kunne Frode Hamre-trænede Stoletheshow med Magnus A- Djuse lørdag eftermiddag vinde HKH Prins Daniels Lopp på Gävle trods en rejse i dødens i 1.09.7a/1609 m.

Starten blev meget afgørende for løbets udfald.

Favoritten Hail Mary med Björn Goop formåede ikke at svare Click Bait med Per Lennartsson i kampen om spidsen.

Det gik forrygende hurtigt fra start – 1.00 de første 200 meter!

Og det blev Click Bait, der fik spids, mens Hail Mary i vinderhullet fik Stoletheshow som overfrakke.

Ind i opløbet lignede det sejr til Click Bait, men op mod mål trættedes den, og udvendige Stoletheshow tog sig forbi til sejr.

Click Bait nummer to – Hail Mary nummer tre.

Efter Finlandia Ajo fik Stoletheshow en invitation til at starte i Elitloppet, som man har sagt pænt Nej Tak til – med henvisning til to hårde heats samme dag – og et Oslo Grand Prix 14 dage senere.

Og de forhold har jo ikke ændret sig.