TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stjernemøde på Lunden

af | Nyheder

Genopstandne Tycoon Conway Hall dyster mod bl.a. sæsondebuterende Onceforall Face i Sofus Sørensens Mindeløb på Lunden, hvor der også er gensyn med flere andre topheste.

Tyccon Conway Hall i prøveløbet. Foto: Hesselborg Foto

Tycoon Conway Hall BLEV klar.

I sidste uge var Flemming Jensen lidt usikker på, hvorvidt den tidligere elitetraver Tycoon Conway Hall (Conway Hall) kunne nå at blive klar til det planlagte comeback på Lunden, men det lykkedes og søndag eftermiddag er den nu 10-årige hingst tilbage på sin gamle hjemmebane som en af syv deltagere i Sofus Sørensens Mindeløb.

I samme løb sæsondebuterer Onceforall Face (Viking Kronos), der ikke har startet i Danmark i næsten et år. Hesten har til gengæld med stor succes været forsøgt i Frankrig, hvor det alene i fjor blev til tre sejre og over 600.000 kroner i indkørte præmier.

Startliste – Sofus Sørensens Mindeløb:
1 Flying Fortuna – Birger Jørgensen
2 Tycoon Conway Hall – Flemming Jensen
3 Onceforall Face – Jeppe Juel
4 Bali – Kenneth Andersen
5 Obi – Mads Henriksen
6 Thunder Peak – Steen Juul
7 O’grady – Kasper K. Andersen

Foruden Tycoon Conway Hall og Onceforall Face er der også gensyn med bl.a. Ymer Brick, Zorn Brick, Staro McMillan og Stud Muffin, der alle sæsondebuterer i Liga 2-løbet.

Programsider til Lunden: KLIK HER