Normalt er Lunchløbene mere spil end sport, men sådan var det ikke i dag på NKI Racing Arena i Aalborg.
Stjernefrø på stjernefrø – det fik man serveret i Aalborg i dag.
Der var lagt op til en stor sportsdag på NKI Racing Arena, og man blev ikke skuffet.
4-årige Pardon (Zola Boko) med Jeppe Juel indledte programmæssigt dagen med en ny sikker sejr spillet til Tarok-odds – 1.12 som vinder og 1,00 i plads!
Lidt senere DK-debuterede italienskfødte Titanio CR (Conway Hall) med Steen Juul, og det var noget af en præstation, denne tidligere hollandskejede/trænede hest leverede.
Fra spor 8 forsøgte Steen Juul at køre mod spids, men blev svaret op af AD Sleipner,med Birger Jørgensen, og det betød, at de første 500 meter blev afviklet efter 1.12.4.
Titanio C R fik herefter spids.
Juul pullede lidt op, men så kom Andrea Manbjerg med Jan Dahlgaard i et overraskelsesangreb, og Titanio CR måtte op i fart igen.
Angrebet blev afvist – Andreas Malmbjerg kom ned i ryg,
Kilometerenefter 1.14.3.
Og så var det det egentlig overstået.
Ingen kunne følge Titanio CR, der vandt sikkert i 1.15.3a/2140 m – fortsættelsen bliver spændende for den med en startpræmiesum på blot 25.285 kroner.
Flemming Jensen kom med to debutanter – 4-årige Awesome Deal (SJ’s Photo) og 3-årige Bvlgari Peak (Ready Cash) – og de vandt begge på besnærende vis.
Awesome Deal nedkæmpede sikkert en anden debutant, Buckaneer (Crazed) fra Gordon Dahl, som havde Steen Juul i sulkyen.
De fik begge noteret 1.20.0/2140 m.
Bvlgari Peak fik et tungt løb udvendigt på længe førende Bella Rush med Birger Jørgensen, og kunne vinde sikkert foran en anden debutant, Blue Night (Ganymede) med Jeppe Juel, der leverede en meget fin indsats efter en ret stor startgalop. De fik begge noteret 1.19.9.
Udover Flemming Jensen vandt også Jeppe Juel to sejre, idet han vandt programmet to første løb med hhv. Pardon og Triton Neergaard.