TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice pĂĄ facebook

Stig H. tilbage i løbene

af | Nyheder

På søndag er den svenske træner- og kuskelegende, Stig H. Johansson atter tilbage i et ordinært travløb som kusk, når han kører Fixi Mearas på Solvalla.

Stig H. Johansson

I december 2005 erklærede Stig H. Johansson overraskende, at nu havde han kært sit sidste travløb og fremover ville koncentrere sig om at træne heste.

Det har han gjort siden om end nu 74-årige Stig H. ved enkelte lejligheder har kørt i årlige kuskematcher som Ahlsell Legend og Nostalgiloppet.

Men på søndag skal han køre i et ordinært løb på Solvalla, der er breddeløbsdag.

Her skal han køre den 5-årige hoppe Fixi Mearas (Muscle Hill), der sæsondebuterede for en måned siden på en fjerdeplads i 1.14.0.

-Det her er ikke noget, der kommer til at ske fast, men jeg vil ikke udelukke, at det kan ske af og til, siger Stig H. Johansson til Travronden.

Stig H. Johansson har vundet 6.224 sejre. På Solvalla har han været kuskechampion 29 gange. Det er blevet til 7 sejre i Svenskt Travderby, fem sejre i Svenskt Travkriterium, seks sejre i Elitloppet og en sejr i Prix d’Amerique – samt et utal af andre storløbssejre i såvel Europa som i USA.