Legendariske Stig H. Johansson har ikke længere trænerlicens – derfor hyldes han for sin fantastiske karriere på Solvalla lørdag den 3. februar.

Foto Tr Bild/Solvalla
Gennem en menneskealder var Stig H. Johansson, 78 år Sveriges førende træner og kusk.
Der findes næppe det storløb i Sverige han ikke har vundet én eller flere gange, ligesom Stig H. har vundet storløb overalt i Europa – ja, og endda også i USA.
Det er flere år siden Stig H. Johansson sluttede som aktiv kusk, men han fortsatte som træner men på mindre og mindre blus og da trænerlicenset skulle fornys ved årsskiftet, skete det ikke.
Dermed blev der sat punktum for en enestående karriere i travsporten.
Mere end 8.000 trænersejre og 6.224 kuskesejre blev det til – den første sejr i 1963.
I forbindelse med V75-finalerne samt Margaretas Tidiga Unghästserie og Bulwarks Lopp lørdag den 3. februar hylder Solvalla sin største profil gennem tiden.
