Jeppe Juels tophest Stelton har vi ikke set meget til i år – og det varer også et stykke tid før vi atter får den at se i løbene.
Efter to fine sæsoner var der store forventninger til Stelton i år.
Men det har været en ”annus horribilis” for den fine Dream Vacation-søn, der kun nåede at starte fem gange. Indtjeningen blev 54.395 kroner – for mange heste er det en flot sæsonindtjening – for en hest af Steltons klasse –meget skuffende.
-Stelton har fået totalt fri for træning i 2,5 måned og nu begynder vi snart at sætte ham så småt op til løb igen, fortæller Jeppe Juel.
Stelton startede senest i Mesterskab for Danmark på Lunden den 4. oktober, hvor den sluttede uplaceret.
Også staldens anden stjerne, Orali har haft en skuffende sæson, hvor dne ikke har sejret i syv forsøg.
Orali starter i eftermiddag i V75-spillet på Åby Travet, men Jeppe Juel mener ikke, at den har nogen speciel stor chance.