TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Stella Newmen og Balotelli til Berlin

af | Nyheder

Fjerde sejr på stribe til Stella Newmen i Super Trot Cup.

Stella Newmen (Symphonic Hanover) indfriede forventningerne som storfavorit i den indledende afdeling af Super Trot Cup i Skive mandag aften, men det blev ikke som ventet efter føring hele vejen.

Stella Newmen. Foto: Flemming Andersen

Den svenskfødte hoppe var hurtigst afsted fra start, men blev udfordret af outsideren Balotelli med Anders Pedersen, der kunne overtage føringen midt på første langside – for kort efter at slippe til Stella Newmen med Flemming Jensen, som resten af løbet holdt et jævnt 14-tempo og det var nok til holde konkurrenterne på afstand til målstregen var nået.

Stella Newmen sejrede rimelig let i tiden 1.14,5a/2060 meter foran Balotelli (14,6) og Machiavelli (14,7).

En herlig triumf for Flemming Jensens hustru Tina, som ejer Stella Newmen, der blev belønnet med en førstepræmie på 75.000 kr.

Dermed sikrede Stella Newmen og Balotelli sig en plads i finalefeltet i Super Trot Cup lørdag den 3. august på Berlin Mariendorf, hvor der dystes om en samlet præmiesum på 70.000 Euro eller ca. 522.000 kroner.

Et udførligt referat fra mandagens løb på Skive Trav kan ses på danskhv.dk.