TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Steen Juul udelukket

af | 3. jun 2016 | Nyheder

Held og uheld for Steen Juul på Nykøbing F Travbane i aftes, hvor han først blev diskvalificeret fra en førsteplads, men han kom alligevel på æresrunde senere på aftenen, da en konkurrent galoperede i opløbskampen.

Det sker egentlig ikke ret tit, at Steen Juul får bøde og udelukkelse, men selv en mester kan fejle.

Steen Juul - L

Steen Juul

I 3. løb sad Steen Juul bag favoritten Beathebeastshadow, der lå udvendigt på Barkåks Pilgrim med Jens Arne Hansen.

Sidstnævnte havde fået spidsen gratis foræret med 900 meter tilbage af Tindra Joyjoy med Sune Hansen, der havde ført fra start, men som pludselig galoperede,

Ind mod sidste sving krængede Beatthebeastshadow ned over Barkåks Pilgrim, der galoperede.

Beatthebeastshadow gik til føring og passerede målstrege som sikker vinder. Den fik dog ikke lov til at beholde sejren på grund af trængningen.

Nu gik sejren i stedet til 45-oddseren Danimarca Hornline (Conny Nobell) med Dennis Pedersen, der sluttede godt af ude i banen.

Steen Juul blev idømt en bøde på 500 kroner samt udelukket i tiden 16. juni -18.juni.

Dermed får den 65-årige championtræner en ufrivillig ferie og et afbræk i sin travle hverdag, der inden for den seneste uge har budt på 24 starter på fem forskellige baner.

I dag starter Steen Juul i Aarhus, på lørdag på hjemmebanen i Charlottenlund og på søndag i Billund!

Steen Juul kom dog på æresrunde i aftes på Falster, idet han senere vandt med debutanten Bravur Torkdahl (Andover Hall).

Parret kunne dog godt have fået besvær med en anden debutant, Heyhohereshegoes med Jan Kramer, der var ved at gå forbi i opløbet, men så galoperede.

Dette løb blev afviklet i bumletogsfart indtil der manglede 500 meter – sÃ¥ gik det hurtigt – der blev afsluttet efter 1.16/500 m og 1.12 de sidste 250 m – ifølge banens hjemmeside.

Vindertiden 1.24.2 skal man ikke lægge så meget i.

Sejren var på årets sjette til storhesteejeren Ole Torkdahl.