TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Steen Juul to dage efter Derbyet

af | 31. aug 2021 | Nyheder

Travservice traf Steen Juul på telefonen 48 timer efter hans 10. sejr i Dansk Trav Derby.

Efter at have trænet klart tirsdag eftermiddag tager championtræneren sig tid til at svare på en række spørgsmål relateret til hans rekordmange Derbysejre.

Årets Derbyvinder på æresrunde. Foto: Burt Seeger

Du tangerer den gamle mesters rekord i antal Derbysejre – som kusk. Er det noget, du har gået og tænkt på, at det ville være dejligt at nå Koster i den sammenhæng?

-Jeg vil ikke sige, at jeg går og tænker på det, men jeg bliver jo påmindet om det næsten hele tiden, så det er klart, at jeg er bevidst om den status. På et tidspunkt begyndte det at blive en slags målsætning, men for 5-6 år siden tænkte jeg ikke den tanke overhovedet.

Er statistik noget du ellers går op i?

-Ja lidt. For eksempel tænker jeg hver gang, vi går en ny sæson i møde, på hvorledes jeg overhovedet skal komme i nærheden af den netop afsluttede sæsons resultat, men når man først er i gang igen, så plejer det jo at løse sig.

Du er 71 år gammel, men du konkurrerer stadig på samme niveau som dine til dels meget yngre kollegaer. Hvor længe kan du fortsætte?

-Det er først og fremmest helbredet, som afgør. Jeg har jo haft en del issues, men lige nu er det faktisk rigtig fint, og det faktum, at kunder og kollegaer stadig vil have min tjenester som træner og kusk, fortsætter jeg. Aftager efterspørgslen, må jeg nok tage overvejelsen, om jeg vil fortsætte. Havde jeg for eksempel været i den situation nu, så kan jeg godt tænke mig, at jeg med selverkendelse havde sagt, at Derbystarten med Festival of Speed bliver min sidste start som kusk, men det bliver ikke denne gang.

Adskiller Derbysejren med Festival of Speed sig fra dine tidligere triumfer i vort største løb?

-Nej, egentlig ikke, men jeg vil alligevel pege på, at følelsen ligesom var, at det bare kunne gå galt, men alt fungerede. At vi selv ejer halvdelen af hesten, har heller ikke nogen følelsesmæssig betydning. Havde de andre delejere haft hele hesten, havde glæden været lige så stor.

Kirsten og Steen Juul i et yderst sjældent fællesinterview efter Derbysejren. Foto: Burt Seeger

Du vandt dit første Derby for 38 år siden, i 1983. Er der nogen forskel på, hvorledes du trænede Derbykandidaten nu og da?

-Uha, der er en himmel til forskel. Forholdene har jo forandret sig, og jeg har selv forandret mig. Uden at prale vil jeg påstå, at det er min store styrke, at jeg hele tiden vover at tænke nyt og forbedre mig. I øvrigt har jeg bevaret Rudolf Le Anns komplette træningsskema, og der er som sagt meget stor forskel på, hvorledes han trænede og hvorledes jeg træner Extreme og Festival of Speed.

Du har altid været meget interesseret i, hvorledes dine kollegaer opnår gode resultater?

-Ja, det er nok min største styrke, min nysgerrighed. Jeg har for eksempel bemærket, at min kollega René Jonassen har opnået betydeligt bedre resultater i den seneste tid. Da han som jeg træner på Skovbo, bliver jeg naturligvis nysgerrig på hvad, som ligger bag, hvilke jeg har talt med Jonas om.

Apropos dine to seneste Derbyvindere. Kan sammenligne dem?

-Det er jo fantastiske heste begge to, men det har jo været meget lettere for Extreme, som er en komplet hest. Festival of Speed har en enorm grundkapacitet, men han har jo haft en alvorlig skade, så man kan jo ikke være sikker på, om det holder fysisk. Men jeg kan love dig, at hvis han på Derbydag havde startet over 2000 meter kunne han have gået en helt fantastisk tid.

Extreme bliver tidernes hurtigste hest på en dansk bane med tiden 1:09.7a. Foto: Burt Seeger.

Hvad er fremtidsplanerne for Festival of Speed?

-Han skal gå de gængse dansk efterårsløb, Aalborgs Store Pris og Grand Circle. Formodentlig stopper vi efter dem, men jeg vil ikke udelukke, at der kan blive tale om Axel Jensens Løp i Oslo.

Axel Jensens går jo på sprint. Er Festival også sprinter?

-Absolut, distancen kan til og med være et plus. Han er faktisk meget hurtig fra start, hvis man beder ham om det. Det glider så let for ham. Men han kan blive lidt skarp, hvilket først og fremmest beror på hans store vilje. Ellers er han meget nem at omgås med i stalden og på banen. Han er meget cool.

Derbyvinderen Festival of Speed kan vinde sin sejr nummer 13 i træk i Aalborg Store Pris! Foto Burt Seeger

Til slut, Steen. Hvem vinder du Derby med til næste år?

-Uha, det kan jeg jo ikke sige noget om nu, men aktuelt er Gasolin min mest tænkelige Derbykandidat. Men indtil videre ligger han ligesom de andre topheste i årgangen et stykke efter Garfield. Flere af mine Derbyvindere er jo først blevet potentielle i løbet af fireårssæsonen, og det beror meget på, at de først til den tid er blevet rigtigt gennemarbejdede.