Steen Juuls træningsstald bliver med klar margin årets mest vindende danske stald med næsten 6 millioner kroner i indkørte præmier.

71-årige Steen Juul sidder hårdt på tronen i dansk travsport og i 2021 indkørte hans stald 5.973.066 kroner – det er 1.1 millioner mere end nummer to, Flemming Jensen med 4.811.352 kroner.
Steen Juuls resultat er det bedste siden 2018, hvor stalden indkørte 5.422.592 kroner.
I tre år inden for de sidste fire år har Team Steen Juul haft næsten samme antal startheste årligt!
2018 – 445
2019 – 447
2021 – 446
Næppe tilsigtet, men pudsigt!
I 2020 havde Steen Juul 393 startende heste, men nedgangen må tilskrives de færre løbsdage på grund af Covid19-pandemien.
Ser vi på listen fra 2021 over de 10 mest vindende danske trænere er Kaj Jensen den træner, der har sendt flest heste til start hen over året med 471 efterfulgt af Flemming Jensen med 455, Steen Juul med 446 og Bo Westergaard med 442.
Listen over 10 mest vindende danske træningsstalde – før finaleløbene i Aarhus Nytårsaftensdag – ser således ud:
Nr | Navn | Starter | 1 | 2 | 3 | præmier |
1 | Steen Juul | 446 | 93 | 58 | 77 | 5.973.066 |
2 | Flemming Jensen | 455 | 102 | 64 | 57 | 4.811.352 |
3 | Bo Westergaard | 442 | 81 | 80 | 44 | 4.118.872 |
4 | Jeppe Juel | 334 | 58 | 44 | 36 | 2.904.664 |
5 | Morten Juul | 393 | 82 | 62 | 45 | 2.051.342 |
6 | Bent Svendsen | 172 | 22 | 38 | 19 | 1.268.772 |
7 | Kaj Jensen | 471 | 31 | 44 | 47 | 1.260.704 |
8 | Knud Mønster | 262 | 29 | 24 | 23 | 1.251.209 |
9 | Ken Ecce | 142 | 23 | 18 | 19 | 1.018.234 |
10 | Rene Jonassen | 207 | 25 | 31 | 36 | 988.122 |