TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Steen Juul mister to heste

af | Nyheder

Waiting Hill Hall og Eagle Merci skifter iflg. travbanen.dk til Thomas Uhrberg, men Steen Juul har fortsat heste i træning for svenske Pema Energi AB.

Steen Juul er blandt de danske travtrænere, som ikke ønsker at starte i Sverige så længe DTC fraråder udenlandsstarter, og det har fået den svenske hesteejer Pema Energi AB til at flytte to af sine i alt fire heste til Jägersro-træneren Thomas Uhrberg.

Waiting Hill går nu i træning hos Thomas Uhrberg

-Vi har stadig Black Mission og Muscle Lane for samme ejer, men de er ikke løbsaktuelle og derfor er det “kun” de to andre, som bliver flyttet til Urhberg, siger Steen Juul til Travservice.dk.

-Det er selvfølgelig suverænt hesteejerne, som bestemmer og det er blevet diskutteret blandt andre af vores hesteejere, om det ville være en mulighed at flytte nogle heste til Sverige som en slags midlertidig filial, men det kommer ikke til at ske i min forretning.

-Det gør da lidt ondt at se, at de afvikler løb i Sverige uden tilskuere, men hvorvidt en lignende situation kunne blive aktuel i Danmark, ved jeg ikke. Jeg har ikke sat mig nok ind i det til at kunne vurdere det.

-Jeg vil ikke blande mig i hvorvidt det er fornuftigt at starte i Sverige eller ej. Hver enkelt må vurdere deres situation og jeg fordømmer ingen.