Onsdag aften startede Steen Juul to heste på Jägersro med en sejr og en andenplads og 60.000 kroner i indkørte præmier som resultat.

At Steen Juul kunne vinde med den sæsondebuterende Festival of Speed (Cantab Hall DE) var ingen overraskelse.
Den veludseende 4-åring var banket helt i bund til vinderodds 1,26 og et pladsodds på 1.05 – det er ikke hver dag en dansktrænet hest spilles så hårdt på en af Sveriges største baner, og her er der endda tale om en sæsondebutant.
Festival of Speed dansede banen rundt og sejrede sikkert i 1.14.4a/2140 m – præmie 30.000 SEK.
Steen Juul hentede yderligere 30.000 SEK med sin anden starthest, Enjoy the Game, der selv om den fik en udvendig rejse over 2640 m, holdt godt hjem til en andenplads i 1.14.8a/2640 m.

Enjoy the Game blev let overspeedet af danskfødte Don Cash (Ready Cash) med Adrian Kolgjini, der sejrede i 1.14.7 – præmie 60.000 SEK.
Don Cash er opdrættet af Team Juel og vandt her sin sejr nummer 14 i 40 starter.
Endnu en danskfødt hest kom på vinderpladsen denne aften.
Det var Eight Hour (Ganymede), der sejrede i 8. løb for Kevin Oscarsson.
Eight Hour, der er opdrættet af Frank og Preben Sørensen, vandt sin sæsondebut i fine 1.13.6a/2140 m og fik 60.000 SEK for sejren.

Den 5-årige hoppe trænes af 77-årige Björn Lindblom, og det var hendes sjette sejr i 15 starter.
Der startede i alt 8 dansktrænede heste på Jägersro onsdag aften og de hentede tilsammen 85.400 SEK i præmier.
