TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Steen Juul har Derbyfavoritten

af | Nyheder

De fleste har nok Kriteriumvinderen Empire som favorit til sejren i Dansk Trav Derby, men da medlemmer af Dansk Trav Klub i aftes havde sin årlige diskussionsaften om derbychancerne, var det en anden hest, der blev placeret først i vurderingen.

Lidt senere end normalt – selvfølgelig på grund af Corona-situationen – var medlemmer af Dansk Trav Klub i aftes samlet på Charlottenlund Travbane for at diskutere chancerne til årets Derby.

Dansk Trav Klub er travsportens ældste forening, når man ser bort fra Det Danske Travselskab, og medlemmerne mødes 5-6 gange om året til sociale arrangementer.

Dansk Trav Klusb medlemmer har Extreme med Steen Juul som Derbyfavorit. Foto Ole Hindby

Spillefirmaet Bet25 har Empire som vinder af Dansk Trav Derby 2020, men medlemmerne i Dansk Trav Klub gik imod, og peger på Steen Juul-trænede Extreme som derbyvinder!

Derefter rangerer man Emoji og Empire på en delt andenplads, mens E Type Cash er nummer fire.

Hos hopperne er der fortsat en tro på at Eenymeenyminymoe er bedst, selv om den skuffede i Hoppe Prøven i Aarhus.

Eenymeenyminymoe rangeres som klar vinder fulgt at Eye in the Sky, Exclusive Laser og Expensive Attitude.