TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Status quo i Lexington

af | Nyheder

Den positive tendens holder ved i Lexington, hvor gennemsnitsprisen for de solgte åringer på de tre første dage er 2,7% over samme periode i fjor.

Onsdagens dyreste hest blev igen købt af en svensker, nemlig agenten Robert Lindström.

Pris 160.000 dollars for hoppen Southwind Avanti, der er efter Muscle Hill – Auvergne.

Det er hoppens andet føl – hun har også den 2-årige Southwind Adele, der har løbet 1.11.7 og har tjent 17.519 dollars.

Fra onsdagens auktion noterer vi, at en lillebroder til den danskejede avlshingst From Above US (samt til svenskejede Quite Easy) blev solgt for 45.000 dollars.

Navnet er Exclamation Mark, og den har Cantab Hall som fader. Reijo Liljendahl købte. Se video af åringen herunder.

I aften starter et andet af moderen Marita’s Victory’s afkom på The Red Mile.

Det er 2-årige Make Someone Happy (Muscle Hill), der starter i 10. løb med nummer 10.

Make Someone Happy, der er i træning hos Åke Svanstedt, har startet to gange uden at være placeret – den løb 1.13.8 i sin debut.

Den kostede i fjor 85.000 dollars på auktion.

Lexington-auktionen fortsætter i nat, dansk tid klokken 01.00. Link til auktionens hjemmeside – klik her