I forbindelse med forhøjelsen af afgiften af Bruttospilindtægten ved årsskiftet lemper Regeringen på den markedsafgift, der skal betales for spil på danske hestevæddeløb.
Fra den 1.januar skal spillefirmaer betale 28% af deres bruttospilindtægt mod hidtil 20% – altså en ret kraftigt procentuel forhøjelse på 40% – og da der ydermere skal betales en afgift for spil på danske hestevæddeløb – den har hidtil været 8% – kunne man forvente, at interessen for at markedsføre spil på danske hestevæddeløb ville kølne i 2021 hos spilleselskaberne.
Nu forsøger Regeringen at komme den bekymring, som hestevæddeløbssporten har for en nedgang i omsætningen på danske hestevæddeløb, i møde ved at nedsætte markedsafgiften på 8% på danske hestevæddeløb til 6%.
Desuden vil dansk hestevæddeløb i 2021 få 2.7 millioner kroner som kompensation for denne afgiftsnedsættelse.
I 2019 fik dansk hestevæddeløb 10.559.004 i markedsafgift (8% af spil på danske hestevæddeløb).
Markedsgiften, der altså i 2021, betales udelukkende af det spil der foretages i Danmark til danske hestevæddeløb.
Derimod modtager dansk hestevæddeløb intet for det spil, der foretages til udenlandske løb gennem danske spilfirmaer og som skønsmæssigt er dobbelt så meget som spil til danske løb!