TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Startvognen blev for varm!

af | Nyheder

Efter 3. løb måtte man opgive at bruge startvognen på Charlottenlund Travbane -motoren var for varm.

Selv om det lørdag aften var seks graders kulde kunne Lundens startvogn alligevel blive for varm.

Ja, så varm at man ikke turde fortsætte med at bruge den.

-Jeg ved ikke, hvad der gik galt, men bilens kølesystem blev alt for varmt. Først prøvede jeg at ville hælde mere vand på, men det manglede den ikke, så det må være en teknisk fejl, siger Jens Simoni, der er baneforvalter på Charlottenlund Travbane.

-Vi turde simpelthen ikke bruge startvognen, for når den ikke kølede motoren som den skulle, kunne den risikere at brænde motoren af, og så ville vi jo ikke have en startvogn fremover.

-Nu kommer der en mekaniker for at se på problemet mandag morgen. Vi skal nok have startvognen klar til næste søndag, hvor vi atter har løb, siger Jens Simoni.