TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Startspor 2 til Amazing Dynamite

af | 25. sep 2017 | Nyheder

Foto: Kanal 75

Amazing Dynamite og Ken Ecce fik startspor 2 i lørdagens EM for 5-åringer på Solvalla.

Svenske Readly Express bliver storfavorit i “European Championship for 5 year olds 2017” med en førstepræmie på 500.000 SEK – men der bliver formentlig hård kamp om de sekundære placeringer, og man skal bestemt ikke afskrive Amazing Dynamite på forhånd. Under alle omstændigheder er den danske deltager dog sikret mindst 20.000 SEK, idet der er præmier til alle seks deltagere, men det kunne da være sjovt hvis Ken Ecce kunne drille Readly Express lidt …

På papiret ser det imidlertid svært ud. Timo Nurmos-trænede Readly Express jagter således sin 11. sejr på stribe og vandt senest en imponerende sejr i Jubileumspokalen på Solvalla i fantastiske 1.09,9a/2140 meter.

Startliste – EM for 5-åringer:
1. Readly Express – Jorma Kontio
2. Amazing Dynamite – Ken Ecce
3. Cash And Go – Björn Goop
4. Nappa Scar – Per Lennartsson
5. Treasure Kronos – Christoffer Eriksson
6. Tobin Kronos – Örjan Kihlström