TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Staro Obrigado bedst af resten

af | Nyheder

Der var lagt op til måske tre danske sejre på Jägersro tirsdag aften, men det blev ved sejren til Tycoon Conway Hall.

Tre dansktrænede heste var favoritter i deres respektive løb på Jägersro tirsdag aften, men kun Tycoon Conway Hall leverede.

Staro Obrigado med Steen Juul sluttede på en andenplads i 7. løb, men var tapper efter et løb i dødens på Piccadilly (Father Patrick) med Peter Ingves, der sejrede i 1.14.1a/2140 m foran Staro Obrigado i 1.14.2 – det gav 25.000 SEK i præmie.

Eros Zola med Flemming Jensen i 9. løb var helt udtilbens ved fremkørsel til startvognen – ja, den kom overhovedet ikke med i starten, hvor den var 300 meter efter startvognen, da denne passerede startstedet!

9. løb havde to andre danske deltagere, Jan Friis trænede Epic med Michael Lønborg og Copain d’Amerique med Axel Jacobsen-.

 Epic med Michael Lønborg blev kørt frem i dødens, og blev træt og sluttede sidst over mål i 1.14.2a/2140 m – lige foran sig havde den Copain d’Amerique, også i 1.14.2.

Cody med Rene Jonassen kom til at sidde langt nede i 5. løb, men sluttede pænt af, da angrebspladsen kom i sidste sving.

Det blev til en femteplads i 1.13.7a/2140 m med Torpedo WF med Steen Juul lige efter på sjettepladsen i 1.13.8 – det gav hhv. 6.400 og 5.400 SEk i præmie.

Dandit med Axel Jacobsen hentede en sjetteplads i 6. løb i 1.13.5a/1640 m – præmie 5.900 SEK.