TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Staro McMillan fra anden række

af | Nyheder

Søren Kolbergs svenske derbykandidat, Staro McMillan starter på tirsdag på Jägersro, hvor den har trukket anden række bag startvognen.

Staro McMillan. her med Søren Kolberg i sulkyen arkivFoto: Martin Timm Holmstad

Efter den skuffende indsats på Solvalla den 2. juli er Søren Kolbergs Staro McMillan (Raja Mirchi) med Steen Juul atter til start på tirsdag på Jägersro, hvor den skal ud i et 2140 m autostartløb, for heste, der har tjent under 450.000 SEK.

Den proposition kunne på forhånd ligne et let løb for den dansk/svenske derbykandidat, men anden startrække og heste som f.eks. 1 Hurricane River, 2 Guillaume Boko, 5 Zelig Bi, 9 Kennedy og 12 Townshend Broline vil give Staro McMillan en match.

Udover Staro McMillan skal Steen Juul også til start med derbyvinderen Chock Nock samt Dekadent K – sidstnævnte skal ud i stayerløbet Malmø Stads Pris over 3140 m med førstepræmie på 250.000 SEK, hvor også Jan Friis-trænede Close to Heaven med Ken Ecce samt Captain Morgan med Wim Paal er til start.

Ken Ecce skal også køre egentrænede Betula Derm i 6. løb

I 3. løb, der er finale i Summer Meeting Mares, er såvel 6 Armbro Godiva med Allan B. Rasmussen, 7 Cassiopeia med Nicolaj Andersen og 9 Tootsie Brodda med Kenneth Andersen til start.

Aftenens store begivenhed er Åbergs Memorial, hvor Propulsion med Ôrjan Kihlström skal forsøge at vinde løbet for 4. gang i træk!

Baneprogrammet kan hentes på dette link – klik her