TRAVSERVICE – GIVER DIG VIDEN OG NYHEDER OM TRAVSPORT I HELE VERDEN!

Nyheder


Find travservice på facebook

Standout galoperede

af | Nyheder

Med to sejre i træk i Sverige stillede Standout med Roberto Andreghetti til start i det italienske storløb, Gran Premio Citta di Montecatini lørdag aften, men den lille 800 meter bane med flade sving var ikke noget, det passede den danskfødte hest.

Gran Premio Citta di Montecatini køres som et afdelingsløb med to indledende afdelinger, hvorfra de fem bedste går videre til finalen.

Standout (Ganymede) med Roberto Andreghetti var storfavorit i 2. afdeling, og var godt med fra start, hvor Orsia (Angus Hall) med Antonio di Nardo skød til spids.

Men ind i første sving rullede Standout over i galop – og så var den ude af løbet.

Orsia vandt afdelingen sikkert i 1.13.2a/1640 m.

Det gik hurtigere i den anden afdeling, hvor Napoleon Bar (Varenne) med Enrico Bellei vandt sikkert i 1.12.1a/1640 m.

Standout havde fået følgeskab til Italien af staldkammeraterne Increased Workload og Discoe AE  – af disse klarede Increased Workload sig vindere til finalen.

I finalen sad Orsia på legen fra start og vandt sikkert i 1.11.9a/1649 m foran Napoleon Bar i 1.12.1 . Incfeased Workload  med Pietro Gubellini sluttede på en sjetteplads i 1.12.7

Orsia, der er syv år gammel, fik ialt 49.220 Euro for de to sejre.

Hun har nu startet 72 gange og har i alt tjent 693.930 Euro – eller små 5.2 millioner kroner.